LYKKEN Det var utroligt smukt,
bølgerne slog hvidt skummende mod strandkanten
solen lyste i det grønne vand og glimtede i bølgetoppene Vi gik mod solen og mod blæsten
mistede både synet og vejret
sollyset, uendeligt stærkt
blæsten, hård og bidende
sandet føg, munden fyldtes med sand og salt Med ryggen mod vinden og solen
nød vi udsigten
nød synet af solen i det hvide sand
sand og vand, himmel og hav
Skønheden, en ubeskrivelig skønhed Min kærlighed blev uendelig dyb,
til dig
til naturen
til livet Jeg rakte ud efter dig
nåede dig
nåede dig ikke
En flod, en flod af hjerteblod
flød ud for mine øjne –