Ord på snor | Ord på snor - Bagsiden | Digtet "Lykken" | Om "Ord på snor"
MIT "VC":
Jeg er fantastisk god til at vaske op –
slæbe affald, papir og tomme flasker.
Jeg kan også fjerne en lille prop –
fra en flaske – (samfundshjælper/proptrækker)
fra et tilstoppet afløb – (afløbsrens)
fra det døve øre – (vatpinde med olie),
fra den anden ende – (magnesia, olier mm.)
Er hanen stoppet af det rene kalk,
så klarer jeg også ham – (lettere tilfælde eddike – de sværere, eddikesyre)
Begynder cisternen at lække vand – (bækkenbundsøvelser, Tranebærsaft, Tenna Lady mini)
Hører jeg det risle på mit WC, så tager jeg fat i det gode gamle –
(Fjerner topdækslet – justerer gummibold og vandtilførsel – fjerner snavs og kalk)
Jeg kan lave mad –
gøre rent til husbehov –
klatvaske –
storvaske –
gulvvaske –
vinduesvaske -
JA, jeg kan virkelig pjaske og sjaske –
Legetante, barnepige – det går lige –
Skrive en sang – holde en tale –
Tegne og male –
Fotografere – dias og papir
Fremkalde i sort/hvid, der var engang –
Det er en helt – helt anden sang.
Bruge en PC – til lidt af hvert –
Lave billeder på printer og scanner –
remstille små publikationer, hvor jeg fortæller om mig selv –
Et enkelt visitkort, har jeg også gjort –
Psykolog – sygehjælper – samarit –
Bridge og Jydewist –
Ja, jeg kan virkelige noget –
Jeg kan læse en bog, så jeg er rigtig klog -
Jamen selv om den er svær – så er jeg ganske enkelt en ren amatør –
Prof. - Jo, børneopdrager og underviser i ca. 25 år.
Jeg kan også se af alt det her, at jeg vist ikke lige blev født i går.
Så til den mere alvorlige side – mine erfaringer fra den såkaldte alternative verden –
I 1963 startede jeg med mine første erfaringer inden for yoga, som jeg har dyrket i rigtig mange år – uden beviser!
Min aller første øvelse – en afspændigsøvelse – den giver jeg videre, da den stadig er meget anvendelig: ” JEG ER EN PERSIENNE” – lig på ryggen på gulvet helt afslappet med lukkede øjne. Forestil dig, at du er en persienne. Når du lukker persiennen op kommer lyset ind, når du trækker den helt op, ”ER DU OPLYST” – når den er helt nede, er du i mørket, her kan du for alvor slappe af. Det står dig frit for at variere øvelsen med persiennen – kun mangel på fantasi sætter grænser for oplevelser med denne fantastisk enkle øvelse.
Jeg vil godt fortsætte lidt med yoga – hovedsageligt var jeg henvist til selvarbejde med materiale fra bøger og kurser i en af vore store byer. Men på et tidspunkt dukkede, der en lærer op langt – langt ude på landet, hvor jeg hører hjemme. Der begyndte jeg at gå – det var virkelig den gode gamle husmoder yoga. Hun havde et job som kirkesanger, selv om hun ikke manglede tone, ja, så kunne man ikke ha’ sådan en kone i den danske folkekirke, så hun røg ud, men holdt fast i sin yoga. En rigtig god kone!
Min første ”alternative” bog fik jeg omtrent samtidig med min yoga. Min faster forærede mig: Dale Carneige: ”Lev livet uden bekymringer” – Det er FFF – lettere sagt end gjort. Jeg vil videregivive en passage fra denne bog: ”LEV LIVET FOR VANDTÆTTE SKODDER” – ”luk fortiden ude – luk fremtiden ude – vær i nuet.”
Jeg har papirer på, at jeg har lært TM.
”Drømme” har jeg arbejdet med i rigtig mange år – ja, hele mit liv på forskellige måder – positive bekræftelser – positive tanker – ”Maos lille røde” – går rigtig godt sammen med ”Den lille positive”
Mange forskellige afskygninger af terapier og terapeuter – har fyldt rigtig godt op i mit liv. Nu er mit højeste mål – at være befriet for al den terapi, vandre ud i verden, som min egen mester.
En meget vigtig ting fra den alternative verden, ja, det var nær blevet en smutter. Men – men det må jeg virkelig ikke glemme, jeg er studerende ud i kosmologi. Min afsluttende prøve forsvandt ud i det blå, så gad vide, om jeg nu kan nå, at komme med på vognen igen. Ellers må jeg leve med, at det går som med biologien – JENSEN evighedsstuderende ud i KOSMOLOGIEN.
Så er der lige det, jeg nok brænder aller mest for – mine billeder – alternativ eller ej, så er de den aller, aller største del af mig. Jeg startede med sandet og vandet og meget andet. Kom med på nogle udstillinger meget tidligt – så med undren på alle de mærkelige ting. Jeg havde en farbror, jeg holdt meget af, han havde et sted, hvor jeg fik lov at komme. Fik lov til at få noget træ at arbejde med – stod med lugten af lim og lak og forskellige træsorter – det var et vidunderligt sted, næsten lige så godt som naturen. Og så var vi meget stille, når vi arbejdede – det var virkelig lykke, at arbejde sammen med ham.
I ”pogeskolen” havde jeg det virkelig godt med de lærere, der underviste i tegnekunst – og jeg blev udvalgt til, at udstille sammen med de fine elever. Tidligt fik jeg malerfarver og kopierede i begyndelsen kendte hjemstavnsmalere. Jeg deltog også i en konkurrence med reklamer for Ford Anglia – Jeg tegnede bilen og skrev en lille tekst: ”Jeg længes efter en som hedder Anglia” (tyvstjålet fra poppen, men alligevel mit eget) Den tegning fik jeg en præmie for – en lille FORDBIL, som jeg selv skulle samle. Der oplevede jeg for første gang, at det betyder meget, at kende nogen, der kender nogen, der kender nogen, som virkelig gerne vil hjælpe ’en.
Det har jeg så ikke lige gjort. Og så er det også rigtig godt at være mand, det er jeg så heller ikke lige.
På trods af utallige kurser i maleri og kunsthistorie, har jeg kun rettet mig nogenlunde ind i timerne, når jeg slap ud på egen boldgade, var det som om jeg havde glem alt det, jeg lige havde lært. I de fleste tilfælde malede jeg bare løs efter mit eget ”SKÆVE” hoved. Det var rent faktisk det, farbror rådede mig til for mange – mange år siden. Du kan noget, sagde han, som ikke så mange kan – du kan male uden at se på noget som helst – du har et hoved fyldt med billeder. Jeg blev rigtig sur på ham – jeg ville på kunstakademi, men han sagde det ville ødelægge mig. Jeg var rasende, men i dag må jeg nok erkende, at han virkelig havde fat i den rigtige ende. Et eller andet har jeg da fået ud af alle skolerne – jeg er en fantastisk dygtig teknikker – kan alt det grundlæggende i faget – både i olie, akvarel og akryl – tegningen må jeg heller ikke glemme – Og fotografiet hører også med.
Til mit VC hører altså også skriveriet, jeg har haft en dansk stil i avisen, som helt ung. Jeg skrev meget tidligt digte, – men blev så professionel Så kom arbejdet med ”DEN RØDE PEN” – det dræbte min egen skrivelyst, selv om jeg i årenes løb er begyndt på at skrive utallige krimier, har lavet alle de indledende øvelser igen og igen. Så ender det FFF – med noget om mig selv. Det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig skulle være min første bog. Jeg der er ”så enormt litterær og så optaget af billedsprog og analyse”. Jeg sidder her og skriver løs, helt uden stil og blander genrerne på lystig vis!